Nyhedsbrev januar 2012
Det helt store frø-sortiment!
Jeg kunne ikke modstå fristelsen - jeg har sagt ja til at få hele det store sortiment af frø til grøntsager og krydderurter fra svenske Nelson Garden. Mere end 200 forskellige sorter at vælge imellem - så mon ikke, dit behov for frø også kan dækkes? Jeg får frøene hjem lige først i februar - så vær hurtig. Så er du sikker på at få fat i dine favoritter i god tid.
Og kataloget - naturligvis kan du få det sendt med i din næste pakke - eller du kan læse det online. Bare klik på det her ovenfor...
Forspiring - meget snart er det højaktuelt. Allerede nu kan bl.a. auberginer, artiskokker og tomater sættes i gang. Auberginer skal helst spire ved 25-30⁰C, så måske skal du give dem en plads sammen med tomaterne, der spirer bedst ved 22- 27⁰C. Artiskokker spirer derimod bedst ved 16-18⁰C. Se en god oversigt over de optimale temperaturer her
Vermiculite - spirekasser - vandingsmåtter - fiberdug - kålnet - jordøser. Jo, der er kommet mange nye varer til i kategorien Så og prikle - og det er virkelig skønt at dyrke og nyde sine egne afgrøder. I skrivende stund har jeg stadig grønkål og bladebeder at høste - sidstnævnte dækkes af bobleplast mod frost.
Helt nyt - ikke kun i webshoppen, men også i det hele taget, er haveskamlen OneLeg. Mange kunder har efterhånden efterlyst en haveskammel - og på den store Formland-messe først i januar faldt jeg pladask for OneLeg. OneLeg er designet med en unik fod, der giver dig mulighed for at vippe til alle sider og dreje 360orundt om dig selv. Det giver en fantastisk stor arbejdsradius uden at belaste knæ og ryg. Og selvom skamlen er étbenet, bliever den stående, efter du har rejst dig.
Og så lige en reminder: VIND VIND VIND
Ønsker du dig et lækkert emaljeskilt med dit husnummer? Så er det nu, du skal ind forbi min haveblog Den Frodig Have. Den 1. februar trækker jeg nemlig lod blandt alle, der er 'Tilmeldt' min blog - og præmien er et emaljeskilt fra Ramsign.dk.
Du finder Den Frodige Have lige her, hvor du også kan læse mere om deltagelse i lodtrækningen.
Lad bare foråret komme an - vi er klar nu!
Marie-Louise Veber Paustian, MP Havedesign
Følg MP Havedesign på Facebook og se nyheder, gode tilbud og nyttige haveinformationer...
Følg min blog Den Frodige Have - hvis du vil nyde mere...



